Ejendomsmæglerens virke
Rammer og lovgivning for Ejendomsmæglernes
virke
I forbindelse med formidling
af salg, er ejendomsmæglere forpligtede til at yde en
efter loven fastsat og specifik rådgivning overfor såvel
sælger som køber. Der er tale om et kompleks regelsæt,
hvorfor det anbefales, at De som sælger søger sagkyndig
Sælgerrådgivnings bistand og som køber indhenter bistand og rådgivning fra
en Køberrådgiver.
Langt hovedparten af
salget af private boliger mellem private
sælgere og købere formidles stadig af ejendomsmæglere.
Nedenstående skal opfattes som en ikke udtømmende
introduktion og gennemgang af de
problemstillinger ejendomsmæglernes bistand
kan foranledige. Ved konkrete tvister
tilrådes det at søge advokatbistand.
Der er som udgangspunkt taget afsæt i
bestemmelserne
fra Ejendomsmæglerloven.
De kan
her
konsultere
Ejendomsomsætningsloven
(Lov om omsætning af fast ejendom) i sin helhed.
BoligAssistancen
garanterer, at vi
ikke er
ejendomsmæglere/ejendomsformidlere
Bemærk således, at da vort selskab ikke
er en ejendomsmæglervirksomhed, omfatter vor sælgerrådgivning ikke
nogen for for ejendomsformidlingsydelser. Vore
sælgerydelser således ikke at opfatte som de traditionelle
ejendomsmæglerydelser, og vore sælgerydelser og sælgerrådgivning er ikke
omfattet af Lov om Omsætning af fast Ejendom og
tilknyttede bekendtgørelser.
Ejendomsmæglertitlen er beskyttet, og
det er kun personer, der er optaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
register, der må benytte
denne titel. Optagelse i registret kræver en række
forhold, som fremgår af §25
i Ejendomsmæglerloven:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et offentligt
register over ejendomsmæglere. Personer, der er optaget
i dette register, må benytte betegnelsen ejendomsmægler.
Ingen andre må benytte denne betegnelse, eller
betegnelser, der kan forveksles hermed.
Stk. 2. Ret til at blive optaget i registret har enhver
person, som
-
har bopæl her i landet,
-
er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.
-
ikke er i betalingsstandsning,
-
ikke er under konkurs,
-
ikke driver et erhverv eller indtager en stilling,
som efter regler fastsat af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen er uforenelig med virksomhed som
ejendomsformidler,
-
opfylder de nærmere krav til teoretisk indsigt
vedrørende ejendomsformidling, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter,
-
opfylder de nærmere krav til praktisk kunnen
vedrørende ejendomsformdiling, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter,
-
er dækket af sikkerhed efter § 8, stk. 3,
-
ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at vedkommende ikke vil drive virksomhed
som ejendomsformidler på forsvarlig måde,
-
ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover og
-
betaler et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat
gebyr for registrering.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i
nr. 11 omhandlede gebyr kan opkræves efterfølgende,
og at der kan fastsættes gebyr mv. ved for sen
betaling.
Stk. 3. En registrering slettes,
-
når vedkommende dør,
-
hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 eller 8,
ikke længere er opfyldt,
-
hvis vedkommende har gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af
virksomhed som ejendomsformidler og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen finder, at de udviste forhold
giver grund til at antage, at vedkommende ikke
fremtidig vil udøve sådan virksomhed på forsvarlig
måde, eller
-
hvis vedkommende har forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Stk. 4. Sletning af registrering i henhold til stk. 3,
nr. 3, kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil
videre.
Stk. 5. En afgørelse om sletning af registrering i
henhold til stk. 3, nr. 3 eller 4, kan af den,
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Begæring herom skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
indbringer i givet fald sagen for domstolene. Sagen
anlægges mod den pågældende i den borgerlige retsplejes
former. Anmodning om sagsanlæg vedrørende stk. 3, nr. 3,
har opsættende virkning. Anmodning om sagsanlæg
vedrørende stk. 3, nr. 4, har ikke opsættende virkning,
men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling skal have adgang til at udøve
virksomhed som ejendomsmægler. Ankes en dom vedrørende
stk. 3, nr. 4, hvorved en sletning af registrering som
ejendomsmægler ikke findes lovlig, kan den ret, der har
afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at virksomhed som ejendomsmægler ikke må
udøves under ankesagens behandling.
Stk. 6. Ophører grunden til, at en registrering som
ejendomsmægler er slettet, skal den pågældende på ny
optages i registret efter anmodning og uden betaling af
gebyr.
Efter lovens §8 er det kun en begrænset kreds af
erhvervsfolk, som kan drive ejendomsmæglervirksomhed:
Virksomhed som ejendomsformidler må kun drives af
-
ejendomsmæglere, der er registrerede, jf. § 25,
-
advokater med ret til udøvelse af advokatvirksomhed
efter retsplejeloven og
-
pengeinstitutter, der er omfattet af lov om banker
og sparekasser, realkreditinstitutter, der er
omfattet af realkreditloven, og
forsikringsselskaber, der er omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og
forsikringsselskabers virksomhed som ejendomsformidler
skal udøves gennem særskilte anpartsselskaber eller
aktieselskaber med selvstændige forretningssteder.
Stk. 3. Det er en betingelse for udøvelse af virksomhed
som ejendomsformidler, at der foreligger behørig
sikkerhed for opfyldelsen af ethvert pengekrav, en
forbruger måtte få mod vedkommende i anledning af dennes
virksomhed som ejendomsformidler. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter regler herom, herunder om
sikkerhedens tidsmæssige udstrækning.
Stk. 4. Kun de personer og virksomheder, der er nævnt i
stk. 1, må have interesser i eller være leverandør af
navn og forskrifter for forretningsgange til
ejendomsformidlingsvirksomheder. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om udøvelse af
ejendomsformidlingsvirksomhed i selskabsform.
Stk. 5. Ejendomsformidlingsvirksomhed kan drives fra et
eller flere forretningssteder. Hvert forretningssteds
formidlingsvirksomhed skal være ledet af en
ejendomsmægler eller en advokat. Har en
ejendomsformidlingsvirksomhed flere forretningssteder,
skal hvert forretningssted være ledet af en
ejendomsmægler eller en advokat, som skal have denne
opgave som hovedbeskæftigelse, og som ikke samtidig må
lede et andet forretningssted.
Stk. 6. Et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet
bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er
under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, kan uanset stk. 1 og 4 fortsætte
driften af, have ejerinteresser i eller være leverandør
af navn og forskrifter for forretningsgange til en
ejendomsformidlingsvirksomhed med henblik på afvikling
eller afhændelse. Adgangen hertil gælder dog indtil 1 år
efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller
værgemålets iværksættelse.
Som udgangspunkt og med afsæt i §21kan
en ejendomsmægler
ikke anses
for sælgerens befuldmægtigede
men i realiteten kun som en budbringer for sælger.
Af §21
følger det således at:
Formidleren kan ikke forpligte opdragsgiveren over
for tredjemand uden særskilt fuldmagt.
Ejendomsmægleren
kan således ikke ved fremvisningen af
sælgers ejendom indgå en bindende handel med
potentielle købere, som ønsker at købe
ejendommen. Ejendomsmæglerens
stilling er klart defineret i §21, hvorefter
ejendomsmægleren skal have en særskilt fuldmagt, før han
kan indgå bindende aftaler på vegne af sælger. En
konkret vurdering afgør, hvornår
en sådan foreligger, men beviskravene anses for værende
strenge.
Ejendomsmæglere har en lang række forpligtelser som skal
opfyldes, herunder følgende (se
endvidere
her
om Mæglerens øvrige pligter).
Ejendomsmægleren er forpligtet til at oplyse om
ejendommens kontantpris
ud fra følgende regelsæt:
§4:
Ejendommen skal udbydes til kontantprisen.
Ejendommen kan dog udbydes med opfordring til at
afgive tilbud, men i så fald med oplysning om en
skønnet kontantpris.
Stk. 2. Salg kan betinges af overtagelse af
indestående lån, men ikke af aftale om finansiering
i øvrigt.
§5:I annoncer og anden markedsføring skal der gives
oplysning om ejendommens kontantpris, jf. § 4,
stk. 1, 1. pkt., eller dens skønnede kontantpris,
jf. § 4, stk. 1, 2. pkt. Der skal endvidere gives
oplysning om ejendomstype, beliggenhed, størrelse,
byggeår, antal værelser og etager. Økonomiske
oplysninger, der gives i annoncer og ved anden
markedsføring, skal fremstå ensartet.
På opfordring kan en ejendomsmægler endvidere pålægges
at oplyse om sine egne økonomiske eller personlige
interesser i ejendomshandelen, jfr. §7:
Har rådgiveren en særlig økonomisk eller personlig
interesse i forbrugerens valg af finansiering,
forsikring eller andre ydelser i tilknytning til
omsætning af fast ejendom, skal rådgiveren gøre
forbrugeren bekendt med forholdet.
Stk. 2. Modtager rådgiveren provision eller andet
vederlag som følge af formidling eller fremskaffelse
af finansiering, forsikring eller andre ydelser i
tilknytning til omsætning af fast ejendom, skal
rådgiveren gøre forbrugeren bekendt hermed.
Rådgiveren skal endvidere gøre forbrugeren bekendt
med adgangen til at få oplyst provisionens størrelse
op på forespørgsel oplyse denne.
§7, stk. 2, kan bruges til at få oplyst hvor stor en
provision ejendomsmægleren tager for at formidle salget.
Efter §13 er ejendomsmægleren forpligtet til at oplyse
begge parter om forhold af betydning for gennemførslen
af handelen:
Formidleren skal rådgive sin opdragsgiver og give begge
parter de oplysninger, som er af betydning for handelen
og dennes gennemførelse. Formidleren skal
-
rådgive begge parter om behov og mulighed for en
byggeteknisk gennemgang af ejendommen,
-
gøre begge parter bekendt med rapporten fra en
byggeteknisk gennemgang af ejendommen, hvis en sådan
foreligger, og
-
rådgive begge parter om behov og mulighed for at
tegne ejerskifteforsikring mod skjulte fejl mv.
Mæglerens undersøgelsespligt følger af den ovenfor
nævnte §13.
Det skal
i den forbindelse anføres,
at bestemmelsen ikke er udtømmende men giver eksempler
på de forpligtelser en ejendomsmægler har. Af andre
forpligtelser kan nævnes
orientering om problemstillinger ved
gældsovertagelse, kurssikring
og finansieringsmuligheder.
For alle professionelle gælder det såkaldte
professionsansvar. Det
bevirker, at man ved vurderingen af rådgivning
ligger vægt på, at den er udført af professionelle.
Disse må antages at have de fornødne forudsætninger for
at kunne give den bedst mulige og mest objektive
rådgivning.
For ejendomsmæglere er professionsansvaret fastsat i
§§13-16 §17, stk. 2, nr. 6:
§13:
Formidleren skal rådgive sin opdragsgiver og
give begge parter de oplysninger, som er af
betydning for handelen og dennes gennemførelse.
Formidleren skal
-
rådgive begge parter om behov og mulighed for en
byggeteknisk gennemgang af ejendommen,
-
gøre begge parter bekendt med rapporten fra en
byggeteknisk gennemgang af ejendommen, hvis en sådan
foreligger, og
-
rådgive begge parter om behov og mulighed for at
tegne ejerskifteforsikring mod skjulte fejl mv.
§14: Formidleren skal i fornødent omfang foretage
undersøgelser samt indhente og kontrollere
oplysninger med henblik på, at udkast til købsaftale
indeholder en betryggende regulering af forholdet
mellem parterne, således at handelens efterfølgende
berigtigelse er af ekspeditionsmæssig karakter.
§15. Ingen må være formidler for begge parter i
samme handel.
Stk. 2. Såfremt en part ikke bistås af egen
rådgiver, skal formidleren for den anden part
rådgive den pågældende om behov og mulighed for at
søge sådan bistand.
§16:Formidlerens rådgivning skal opfylde de krav,
der stilles til en sagkyndig ejendomsformidling, som
alene er bestemt af parternes interesser og forhold.
Stk. 2. Har formidleren en særlig økonomisk eller
personlig interesse i, om en handel indgås, eller i
parternes valg af finansiering, forsikring eller
andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast
ejendom, skal formidleren gøre begge parter bekendt
hermed.
Formidleren skal give opdragsgiver oplysning herom i
formidlingsaftalen. Formidleren skal give den anden
part skriftlig oplysning herom samtidig med, at
denne part forelægges de vilkår eller forhold, som
formidleren har en særlig interesse i.
Stk. 3. Oplysningspligten efter § 7, stk. 2, om
provision gælder i forhold til begge parter og skal
opfyldes som angivet i stk. 2.
§17, stk. 2, nr. 6:Yde sælger fornøden bistand i
forbindelse med handelens efterfølgende
berigtigelse.
Rådgivningsforpligtelsen gælder begge parter af handlen.
Ikke kun sælger, som det må antages at ejendomsmægler
har den største loyalitet overfor.
Læs mere
her om sælgers loyale oplysningspligt og
her
om
sælgerrådgiverens øvrige pligter.
Efter §17, stk. 2, nr. 4, påhviler det ejendomsmægleren
at udarbejde en salgsopstilling, som skal indeholde ”de
for en købsbeslutning nødvendige oplysninger med
ejendommens nøgletal”.
Her tænkes specielt på forhold som
-
Ejendommens kontantpris
-
Ejers brutto og nettoudgifter
-
Finansieringsforslag
-
Lånovertagelse
-
Udgifter til vand, varme, el osv.
Ved indgåelse af aftalen mellem sælger og
ejendomsmægleren er der en række formkrav som skal være
opfyldt, jfr. §10:
Aftale om formidlingsopdrag skal være skriftlig, og
det skal tydeligt fremgå, hvornår og hvordan
vederlaget skal erlægges. Aftalen skal bl.a.
indeholde vilkår om opdragets varighed,
specifikation af de ydelser, der indgår i
formidlingsopdraget, samt oplysning om det vederlag,
der skal erlægges for hver enkelt ydelse. Oplysning
om vederlag for hver enkelt ydelse kan dog undlades,
hvis det tydeligt fremgår af aftalen, at der er tale
om resultatafhængigt vederlag, jf. § 11.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om aftalens indhold. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan herved fravige §11, stk. 4,
for så vidt angår betaling til tredjemand for
afgivelse af erklæring om forhold, som indgår i
beslutningsgrundlaget for en handel.
Stk. 3. Formidleren kan ikke gøre krav på vederlag
på andet grundlag end en aftale, som er i
overensstemmelse med stk. 1 og 2.
Er der ikke indgået en skriftlig formidlingsaftale, har
ejendomsmægleren som absolut hovedregel ikke krav på
betaling for det udførte arbejde.
Beregning af salgsprovenu fremgår af §17, stk. 2, nr. 4
i sammenhæng med §20:
§17, stk. 2, nr. 4:
Udarbejde en salgsopstilling indeholdende de
for en købsbeslutning nødvendige oplysninger med
ejendommens nøgletal.
§20: Ved salgsprovenu forstås det beløb, sælger vil
få til fri rådighed efter ejendommens salg og
handelens berigtigelse. Ved udbud skal der foretages
en særskilt beregning af salgsprovenu alt efter, om
ejendommen sælges til kontantprisen eller med
overtagelse af lån. Ved salg skal beregningen ske på
grundlag af købsaftalens vilkår.
Ejendomsmæglerens
provenu skal således beregnes ud
fra det beløb, som sælger får til rådighed efter
ejendommens salg og handelens berigtigelse. Efter
omstændighederne kan der derfor blive tale om et netto-
i stedet for et bruttobeløb. Dette modvirkes dog af, at
ejendomsmægleren indenfor rimelighedens grænser kan tage
forbehold for uventede eller ukendte forhold.
Læs mere
her
om ejendomsmæglersalæret.
Fejl foretaget af ejendomsmægleren ved udregning af
salæret, som kommer ham selv til skade, er som absolut
hovedregel sælger uvedkommende efter §24, stk. 2, 1.
pkt.:
Er der til skade for forbrugeren foretaget en
forkert beregning af provenu ved salg, jf. § 20, 3.
pkt., og er forbrugeren i god tro, har forbrugeren
krav på godtgørelse af forskellen mellem den
forkerte og en korrekt beregning.
Tidligere gjaldt der et forbud mod at ejendomsmæglere
kunne skrive skødet, dvs.
berigtige handelen.
Dette
forbud er fjernet i kraft af §17, stk. 2, nr. 6:
Yde sælger fornøden bistand i forbindelse med
handelens efterfølgende berigtigelse.
§17, stk. 2, nr. 6 skal dog ses i sammenhæng med
§15:
Ingen må være formidler for begge parter i samme
handel.
Stk. 2. Såfremt en part ikke bistås af egen
rådgiver, skal formidleren for den anden part
rådgive den pågældende om behov og mulighed for at
søge sådan bistand.
For at undgå at komme i konflikt med §17, stk. 2, nr. 6
og §15 er den almindeligt antagne konsekvens, at
ejendomsmæglere kun må skrive skøder, hvis det sker
uden meromkostninger.
Læs mere
her om skødeskrivning.
Det er
i
medfør af §11 fastsat ved lov:
§11:
Ved formidlingsaftaler, hvor det er fastsat, at
vederlagets erlæggelse er afhængig af, om der bliver
indgået en købsaftale (resultatafhængigt vederlag),
kan formidleren alene betinge sig vederlag, hvis
-
der indgås en købsaftale inden formidlingsaftalens
ophør eller
-
der efter formidlingsaftalens ophør indgås en
købsaftale på grundlag af formidlerens indsats og
uden en anden formidlers medvirken, hvis det må
antages, at indgåelsen af købsaftalen er blevet
udskudt for at holde formidleren ude.
Stk. 2. Går formidlerens opdrag ud på salg,
bortfalder vederlagskravet, hvis handelen ikke
bliver gennemført på grund af den anviste købers
forhold. Går opdraget ud på køb, bortfalder
vederlagskravet, hvis handelen ikke bliver
gennemført på grund af den anviste sælgers forhold.
Stk. 3. Foranstaltninger, som indgår i
formidlingsopdraget, kan kun kræves betalt som en
del af det aftalte vederlag.
Stk. 4. Det kan aftales, at vederlaget omfatter
nærmere angivne nettoudgifter, som formidleren
afholder til betaling for opgaver, der efter aftalen
skal udføres af tredjemand.
Solgt eller gratis-princippet er dog til dels fragået i
stk. 3 og 4. Her har ejendomsmægleren mulighed for at
kræve
sig betalt for udgifter, som på
forhånd er aftalt med sælger. Her tænkes f.eks.
på markedsføringudgifter.
Ifølge
Retsplejelovens §361har
Klagenævnet for ejendomsformidling,
det såkaldte Ejendomsmæglernævn,
kompetence til at afgøre spørgsmål om klager over
ejendomsmæglere:
Anmoder en forbruger om, at en sag, der kan
indbringes for forbrugerklagenævnet eller for et
klage- eller ankenævn, der er godkendt af
forbrugerklagenævnet, må blive behandlet ved det
pågældende nævn, udsætter retten sagen på ubestemt
tid og sender den til nævnet. Dette gælder dog ikke,
hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan
gives forbrugeren medhold i klagen, eller hvis sagen
ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Stk. 2. Anmodning om nævnsbehandling efter stk. 1
skal så vidt muligt fremsættes i 1. retsmøde eller
såfremt sagen forberedes skriftligt i svarskriftet.
Anmodning kan fremsættes mundtligt til retsbogen.
Sagsøgte behøver ikke afgive svarskrift, såfremt
anmodningen fremsættes rettidigt. Retten kan, hvis
særlige omstændigheder taler derfor, tage hensyn til
en anmodning, der fremsættes senere end angivet i 1.
pkt., men dog inden domsforhandlingens begyndelse.
Stk. 3. Forbrugeren skal gøres bekendt med
muligheden for nævnsbehandling.
Stk. 4. Ønsker en af parterne behandlingen ved
retten fortsat efter, at nævnet har truffet
afgørelse i sagen, eller efter, at der er indgået
forlig for nævnet, skal han indlevere stævning til
den ret, hvor sagen oprindelig er anlagt. Han anses
herefter som sagsøger. I henseende til beregning af
procesrente, afbrydelse af frister for sagsanlæg og
afbrydelse af forældelse anses sagen for anlagt ved
det oprindelige sagsanlæg, medmindre den pågældende
part ikke har fremmet sagen behørigt.
Gå
her
direkte til
Klagenævnet for ejendomsformidling-
www.ejendomsmaeglernaevnet.dk.
Læs mere
her
om ejendomsmæglersalæret.
BoligAssistancen
garanterer, at vi
ikke er
ejendomsmæglere/ejendomsformidlere
Bemærk således, at da vort selskab ikke
er en ejendomsmæglervirksomhed, omfatter vor sælgerrådgivning ikke
nogen for for ejendomsformidlingsydelser. Vore
sælgerydelser således ikke at opfatte som de traditionelle
ejendomsmæglerydelser, og vore sælgerydelser og sælgerrådgivning er ikke
omfattet af Lov om Omsætning af fast Ejendom og
tilknyttede bekendtgørelser.
|